I den industrialiserede verden spiser vi overvejende mad der er syredannende: Pizza, pasta, æg, hvidt brød, og kød f.eks. På kort sigt kan kroppen selv regulere overskud af syre, men på længere sigt kan overskud af syre give en del helbredsmæssige problemer såsom smerter, gigt og knogleskørhed.

Billede 1: pH fremgår af ovenstående skala. Den går fra pH=1 som er stærk syre, til pH=14 som er stærk base.

pH i blodet skal ligge på omkring 7,4. Hvis vi spiser for meget syredannende kost, og får et surt miljø i kroppen, vil nyrerne i første omgang forsøge at løse det ved at udskille mere syre, sådan at pH i blodet forbliver på 7,4. Hvis vi får et for surt miljø i kroppen i længere tid og nyrerne får problemer med at følge med, vil bindevævet i kroppen virke som en buffer. Bindevævet i kroppen vil langsomt gå fra let basisk til mere og mere surt. Hvis vi fortsætter med at have et for surt miljø og hverken nyrer eller bindevæv kan følge med, så begynder knogler og led at ofre sig ved at afgive sine basedannende mineraler. Hvis dette står på i længere tid kan det ende i smerter, gigt og knogleskørhed.

Man kan ikke måle pH i den kost vi spiser og udregne syre-/baseindtaget ud fra det. For der dannes syre og base i nedbrydningsprocesserne af kosten, og dette skal regnes med. Nedbrydningen af kosten i tarmen efterlader et overskud af syre eller base. F.eks. vil mad der indeholder kalcium, magnesium og kalium efterlade overskud af base, mens mad der indeholder svovl og fosfor vil efterlade syre.

Mavesækken producerer saltsyre til nedbrydning af kosten, og det passer nogenlunde at de produkter der er syredannende er dem hvor mavesækken producerer meget mavesyre for at nedbryde kosten, mens dem der er basedannende, er dem hvor mavesækken producerer lidt eller ingen mavesyre under nedbrydningen.

Oversigt over syrebase indhold i hyppigt anvendte fødevarer.
Kilde: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/diaet/syrebasetabel.php
Angivne værdier er milliækvivalenter pr. 100 g. fødemiddel.

Syre-base tallene er vejledende.
Dyrkningsforhold, sort, modning, opbevaring og tilberedning har indflydelse på syre-base værdierne i produkterne.

Når man kigger skemaet igennem kan man godt få den tanke, at stort set alt vores mad er syredannende. At vi spiser så meget syredannende mad i den industrialiserede verden, er kulturelt betinget. For bare 100 år siden var kosten for en stor del bestående af kål og kartofler, så der fik vi meget mere base. Hvis man ønsker at reducere indtaget af syredannende kost, bliver opgaven ikke nemmere af at både ris og majs også er syredannende. Et af de eneste basedannende produkter der bliver spist meget af er kartofler.

Hvis man ønsker at planlægge sin kost efter syre- basebalance, kan man bruge en tommelfingerregel om 30% syreholdig kost og 70% baseholdig kost. Bemærk at de fleste af de basedannende produkter er sunde, så man vil samtidig få en sidegevinst i form at varieret kost, flere vitaminer, mineraler, fibre m.m.

Man kan godt have problemer med for meget baseindtag, men der er ekstremt få personer i den industrialiserede verden der har det. De få personer der har, er som regel nogen der har drevet syre-/base kostrådene for vidt, så de nu kun spiser basemad. Det er godt at være opmærksom på, at på længere sigt er formålet med kostomlægningen ikke at skifte fra syre til base. Formålet er at få balance. Her kan en tommelfingerregel om 1/3 syrekost og 2/3 basekost benyttes.

Hvis man er interesseret i at forbedre sin syre-/basebalance, men ikke ønsker at bruge ret meget tid på det,
kan man starte med at tage et skridt i den rigtige retning ved at benytte denne forsimplede liste:
 - skær kaffe, kage, sodavand og slik ned til et minimum. Gerne helt ned til nul.
 - reducer indtaget af kød og hvidt brød.
 - lad en væsentlig del af kosten bestå af grove eller grønne grøntsager (kartofler, gulerødder, spinat, broccoli, kål m.m.)

Hvis man vil teste ens pH i kroppen, kan man enten måle i en spytklat eller i ens urin. Man kan dog ikke regne med en enkelt måling da tallet varierer, så man er nødt til at måle over en periode og tage et gennemsnit.

Man kan også lave en visuel test, ved at stille sig foran spejlet og række tunge. En hvidlig belægning på oversiden af tungen er tegn på at kroppen har været udsat for overskud af syre i en længere periode.
En krop i syre- basebalance har en tunge uden hvid belægning. Stort set alle voksne mennesker i den industrialiserede verden har tunger med hvidlig belægning.

.Natron og æblecidereddike
Natron er basisk, og der er teorier der går ud på at man kan benytte natron til at forbedre sin syre-/basebalance. Man indtager det ved at opblande ca. en teskefuld natron i et glas vand og drikke det.
Hvis man ønsker at benytte natron-produkter, så undgå dem der indeholder aluminium. Natron fra
Dr. Oetker indeholder f.eks. ikke aluminium. Benyt ikke bagepulver i stedet, da bagepulver er tilsat syre. Teorien er at i stedet for at spise basekost, indtager man blot natron. Jeg har ikke kunnet finde ret meget om emnet, men prøver at opsummere det jeg er nået frem til indtil nu. Får jeg mere viden senere, opdaterer jeg hjemmesiden.
I teorien skulle det være muligt at forskyde syre-/basebalancen til den basiske side, ved at indtage natron. Der er dog et par småproblemer i det. Hvis man spiser et måltid der indeholder syrekost, som f.eks. kød eller brød, så udskiller mavesækken en vis mængde syre som et led i fordøjelsesprocessen. Hvis man så drikker et glas natron samtidig, vil resultatet være at man hæver pH i maden i maven, hvilket ikke er optimalt for fordøjelsen af maden. Hvis man indtager natron mellem to måltider undgår man dette problem, men man hæver stadig pH i mavesækken. Mavesækken er indrettet til at kunne klare stærk syre, men jeg har ikke kunnet finde data på om der kan være bivirkninger ved at man hyppigt hæver pH i mavesækken.
Æblecidereddike er meget basedannende og kan derfor benyttes på samme måde som natron. Jeg kan anbefale små mængder af økologisk æblecidereddike som supplement, f.eks. en spiseskefuld i et glas vand, 1-2 gange om dagen før eller under et måltid. Æblecidereddike har samtidig flere gode egenskaber: det har højt indhold af kalium, indtaget sammen med et måltid giver det mæthedsfornemmelse i længere tid, og det bidrager til at mindske udsving i ens blodsukker.
Bemærk at både natron og æblecidereddike er hårde ved tarmfloraen, så jeg vil ikke anbefale at tage nogen af dem i længere perioder..

Syre-/basekost og svamp
De fleste svampe der angriber mennesker trives bedst i et surt miljø. Her taler vi både om svamp i huden, i mundhulen, i underlivet, i tarmen osv. Hvis man igennem længere tid har et overvejende surt miljø i kroppen giver man svampene gunstige forhold, og f.eks. Candida svamp kan begynde at gro gennem tarmvæggen og give store problemer. Når man får styr på syre-/basebalancen vil svampene få ringere vækstbetingelser, og kroppens naturlige forsvar får lettere ved at bekæmpe svampen.

.Syre-/basekost og hudproblemer
Når man gennem længere tid har overskud af syre, bliver hudens naturlige forsvar og balance svækket, det kan resultere i tør hud, udslæt, uren hud, appelsinhud og lignende. Når man bringer kroppen tilbage i balance vil man opleve at mange af disse ting forbedres. En hud i syre- basebalance er generelt mere glat og fin.

Syre-/basekost og knogleskørhed
Hvis vi lever med et for surt miljø i kroppen i længere tid, og hverken nyrer eller bindevæv kan følge med, så begynder knogler og led at ofre sig ved at afgive sine basedannende mineraler. Hvis dette står på i længere tid kan det resultere i knogleskørhed. Knoglerne kommer simpelt hen til at mangle ”byggesten” i knogleopbygningen.

.Syre-/basekost og kræft
Kræftceller trives godt i et surt miljø. Det er problematisk, for det gør at kræftceller får bedre mulighed for at dele sig og sprede sig når vi spiser meget syreholdig kost. Så en sidegevinst ved at omlægge sin kost og få styr på syre-/basebalancen er at man gør det sværere for kræftceller at dele sig. Hvis man har fået kræft kan man faktisk forsøge at holde kroppen i en let basisk tilstand i længere tid for at give kroppen en fordel i bekæmpelsen af kræften.
Kilde: http://helsekonsulenten.dk/bedre-helbred-sadan/kraeft-forebyggelse.

Syre-/basekost og gigt
Hvis vi lever med et for surt miljø i kroppen i længere tid, og hverken nyrer eller bindevæv kan følge med, så begynder knogler og led at ofre sig ved at afgive sine basedannende mineraler. Underskud af vigtige byggesten i leddene kan på længere sigt føre til gigt. Ved slidgigt nedbrydes brusken i leddene. Der dannes ekstra ledvæske, og leddet fortykkes. Det er ofte ryg, hænder og fødder der rammes. Det kan være meget smertefuldt.

Billede 2: Eksempel på slidgigt

Manglende selvværd og gigt
En af mine venner som er alternativ behandler var ude og holde et foredrag. Han bad de tilstedeværende, som overvejende var ældre mennesker, om at række hånden op hvis de kunne sige ja til tre eller flere af de følgende spørgsmål:

• Livet er en kamp
  .

• Jeg skal gøre som andre forventer for at få accept
  .

• Jeg skal stille store krav til mig selv for at være værdig til kærlighed
  .

• Jeg er kun noget værd gennem at hjælpe andre
  .

• Jeg skal ydmyge mig selv for at blive accepteret
  .

• Jeg møder uvilje ved at gøre det jeg har lyst til

En stor andel rakte hånden op, og han bad dem med hånden oppe, om at beholde hånden oppe hvis de havde problemer med gigt. Stort set alle beholdt hånden oppe. Derefter spurgte han den gruppe der ikke havde haft hænderne oppe, om nogen af dem havde problemer med gigt. Det havde ingen af dem.
Hans spørgsmål viser en psykosomatisk tendens: Mindreværd og manglende livslyst kan spille ind på udviklingen af gigt. Hvis man har gigt og gerne vil af med det, kan jeg anbefale at man, ud over at få styr på syre-/basebalancen i kosten, samtidig starter en indre oprydning. Følgende bøger kan anbefales til indre oprydning: Louise L. Hay, Helbred dit liv, Brian Buhl Madsen, Knæk koden til livet.

Nogle læger er indædte modstandere af teorien om syre- basebalance. Dette skyldes sandsynligvis at på medicinstudierne undervises der i at kroppen selv kan regulere overskud af syre eller base. Og læser man dette ordret kan man nemt få den tanke at teorien om syre- basebalance måske er noget vrøvl. Kroppen er i stand til at regulere syreoverskud, problemet er bare de ting der sker når vi spiser så meget syreholdig kost at nyrerne ikke kan følge med, og vi gør dette i en lang periode. Der har jeg desværre ikke set ret mange læger der forholder sig til. Derfor er der vokset en gruppe af alternative behandlere frem som forsøger at hjælpe folk med problemet. Mit gæt er at inden for en overskuelig fremtid vil der blive undervist i dette på medicinstudierne, og der vil ikke længere være behov for at alternative behandlere tager sig af området.